Hvilke arrangementer maler du til?
Hvor tager du hen og maler?
Hvorfor er du ansigtsmaler?
Hvilken slags maling bruger du?
Er malingen godkendt til ansigtsmaling?
Hvordan får man malingen af igen?
Gør det ondt? Er det farligt?
Hvordan foregår det til en børnefødselsdag?
Hvordan foregår det når du maler gravide maver?
Er du klædt ud?

Hvilke arrangementer maler du til?
Jeg maler til fødselsdage, børnefødselsdage, firmafester, temafester, zombiecrawl, vejfester, halloween, byfester, byture, events og meget mere. Kun fantasien sætter grænsen :).

Hvor tager du hen og maler?
Primært i Storkøbenhavn, men mod betaling kører jeg gerne længere væk.

Hvorfor er du ansigtsmaler?
Jeg synes det er sjovt! Jeg har altid været kreativ på forskellige måder, men med ansigtsmaling har jeg fundet noget, jeg virkelig holder af. Og man får umiddelbar feedback på resultatet – ofte med et smil, et brøl eller andet.

Hvilken slags maling bruger du?
Jeg bruger primært mærkerne Diamond FX og Cameleon. Det er ansigtsmaling uden parfume og parabener. Det er stærke farver som er gode at male med og holder godt. Derudover har jeg lidt Snazaroo, TAG, Eulenspiegel og Artybrush cakes (regnbuefarver).

Er malingen godkendt til ansigtsmaling?
Al den maling jeg bruger er godkendt og produceret til ansigtsmaling og bodypaint. Ansigtsmaling er i virkeligheden en slags makeup. Malingen er hypoallergenic og ikke-giftig

Hvordan får man malingen af igen?
Med vand og sæbe!
Og i virkeligheden behøver jeg ikke skrive mere, MEN, her er hvordan jeg selv gør det når jeg har malet mine børn 🙂
Brug en flydende sæbe, gerne børneshampoo, og påfør direkte på motivet. Smør rundt indtil malingen er opløst og “kaotisk”. Tag en ren, fugtig vaskeklud og ‘træk’ maling og sæbe af – brug hele tiden et rent stykke af kluden. Gentag hvis nødvendigt. Vask til sidst med rent vand.
Hvis der er lidt farve tilbage, kan olivenolie, fugtighedscreme, makeupfjerner osv. hjælpe.
Brug gerne makeupfjerner rundt om øjnene.
Undlad at skrubbe, da det irriterer huden.

Gør det ondt? Er det farligt?
Det gør hverken ondt eller er farligt. Nogle enkelte kan være allergiske overfor en ingrediens i malingen, men med de mærker jeg bruger er det yderst sjældent. Jeg har ikke selv oplevet det, eller hørt om nogle jeg har malet, som har fået en allergisk reaktion. Der er dog en del der synes at det kilder :).

Hvordan foregår det til en børnefødselsdag?
Typisk kommer børnene og kigger allerede når jeg pakker ud og stiller mine ting frem. Jeg har billeder med de kan kigge på og vælge fra / blive inspireret af. Men jeg kan også male andre motiver end de medbragte billeder. For det meste bliver fødselsdagsbarnet malet først. Det er værterne der bestemmer hvordan børnenes rækkefølge skal være. Det kan være stå i kø, lave en navneliste, trække et nr. osv.

Hvordan foregår det når du maler gravide maver?
Oftest kommer den gravide hjem til mig. Inden har vi talt / skrevet om motivet, og hvad den gravide har af ønsker. Når hun kommer, er det ok at have en veninde, søster, mand eller hvad hun nu har lyst til med, andre kommer alene. Vel inde af døren aftaler vi færdigt mht. motivet, og når vi er klar, er det blot at trække op i blusen og bukserne ned under maven og så går jeg i gang. Efterfølgende tager jeg billeder, hvis det er en del af aftalen. Det hele var 1-2 timer. Mavemaling er rigtig hyggeligt og for det meste bliver der snakket en masse undervejs :).

Er du klædt ud?
Normalt er jeg ikke klædt ud – jeg er mig selv 🙂
Men til halloween er jeg ofte ude og lave ansigtsmaling som heks, og til jul kan man til tider også se mig som nissepigen Lonnie. Dette skal dog aftales på forhånd.

Scroll to Top